LB og LBE bjælker

Med LB og LBE bjælken vil et elementhus rent visuelt fremstå æstetisk elegant med en flot slank konstruktion.

Når aktører i byggebranchen er ved at designe et nyt byggeri, er det vigtigt, at de sammenligner konstruktionsmuligheder nøje op mod hinanden, så de sikrer, at der træffes de mest bæredygtige og effektive valg for fremtidens byggeri. Et eksempel kunne være om de skal vælge en betonbjælke eller en kompositbjælke til deres byggeri.

For når vi taler om at reducere CO2 aftrykket fra byggeriet, er den slanke LB/LBE-bjælke faktisk et stort skridt i den rigtige retning. Bjælken udleder nemlig op til 75% mindre CO2 end en traditionel kompositbjælke.

Derudover har den to andre fordele:

- Et slankt og æstetisk design, der løfter moderne arkitektur.
- Funktionelle løsninger med standardiserede konsoller, der gør integrationen i ethvert byggeri let og effektiv.

LB - bjælken har konsoller på begge sider og en fast lav konsolhøjde på 80 mm. Konsollerne har en fast vederlagsdybde på 120 mm.
LBE - bjælken har konsol på den ene side og en fast lav konsolhøjde på 80 mm. Konsollen har en fast vederlagsdybde på 120 mm.

Bjælken kombinerer således æstetik, funktionalitet og miljøhensyn – og sætter nye standarder for fremtidens byggeri.

Vil du skabe mere bæredygtige byggerier? Så er dette et skridt i den rigtige retning.

Op til 75% lavere CO₂ udledning.

Nedenfor ses de forudsætninger, der gør sig gældende for LCA beregningen, kontakt baeredygtighed@spaencom.dk, hvis du har yderligere spørgsmål.

LCA for en kompositbjælke
Beregningen inkluderer følgende tre bidrag til CO₂-udledningen:
1. Kompositbjælkens stålandel er baseret på EPD data, der udgør ca. 84 % af den totale CO₂-udledning fra kompositbjælken.
2. Betonudstøbning af kompositbjælketværsnit, som udgør ca. 11 % af den totale CO₂-udledning fra kompositbjælken.
3. Betonudstøbning af dybe propper, som udgør ca. 5 % af den totale CO₂-udledning fra kompositbjælken.

1. Kompositbjælkens bidrag er baseret på offentligt tilgængelige EPD’er fra forskellige fabrikanter. Der er taget udgangspunkt i varianter som svarer til Spæncoms LB 84/22 bjælke, med bæreevne på ca. 660 kNm.
2. Betonudstøbning af kompositbjælketværsnit: Producentvejledninger kræver fuld udstøbning af tværsnittet med beton, som har en styrke på minimum C25/30. Ofte ses det også, at der bruges en C30/37, så der regnes med begge tilfælde.
   Bemærkning: Øvrig fugebeton medtages ikke, da der ikke ses nogen forskel i mængder mellem kompositbjælke og betonbjælke.
3. Betonudstøbning af dybe propper: Ofte er der krav til dybe propper for huldæk ved sammenstøbning. Her antages 22cm huldæk på begge sider af kompositbjælken, hvor der tages udgangspunkt i geometri fra Spæncom huldæk, hvor propper placeres 22cm inde i hver kanal. Derved beregnes den betonvolumen, der skal til for at fylde disse kanaler. Der beregnes igen på betonstyrker for både C25/30 og C30/37.

Ved at se på forskellige parametre, såsom forskelle i de to betonstyrker samt kompositbjælke EPD’er fra forskellige fabrikanter, hvor nogle er med genbrugstål og andre ikke er det, varierer CO₂-aftrykket for kompositbjælken fra 217 til 476 kg CO₂e. pr. m.

LCA for Spæncoms LB 84/22 bjælke
Beregningen tager udgangspunkt i en vægt på 473 kg/m, som fremgår af vores tværsnitstegning, samt GWP-værdier fra vores bjælke EPD (NEPD-8224-7651), der er tilgængelig på både EPD Norges hjemmeside og Spæncoms egen. Denne EPD har en samlet GWP på 207 kg CO₂e pr. ton bjælke. På grund af det højere armeringsindhold i LB varianten er udledningen lidt højere, nemlig 226 kg CO₂e pr. ton. Dette giver en samlet GWP på 107 kg CO₂e pr. meter LB bjælke, hvilket betyder, at LB 84/22 bjælken udleder fra 50 til 75% mindre CO₂ end traditionelle kompositbjælke-løsninger.