Erfaringerne fra alle disse projekter har Spæncom udnyttet til at udvikle et parkeringshus koncept, hvor der anvendes specialudviklede TTP elementer med en totalhøjde på kun 600 mm og med fald på oversiden for effektiv afvanding mod afløbsriste i begge ender.

Undersiden er ligeledes skrå mod vederlaget, hvilket giver mulighed for installering af kabelbakker, afløbsrør mv. i op til 160 mm højde, uden at dette går ud over den enkelte etages frihøjde. Bredden af elementerne er på 2,5 m, hvilket matcher bredden på en parkeringsbås med god komfort.

Afhængig af grundudformning, antallet af etager, arkitektur, rampeforhold, indretning etc. kan der være forskel på, hvilken løsning der er mest optimal. Derfor indeholder Spæncoms parkeringshuskoncept flere forskellige løsninger, som kan tilbydes skræddersyet til det konkrete projekt. Vi har valgt at have et bredt produktsortiment, så vi kan tilbyde den bedste kvalitative, fleksible og økonomiske løsning for det enkelte projekt.

Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus, er et lavt løbende vedligeholdelsesbehov, en hensigtsmæssig indretning, samt lang levetid. Alt sammen noget der har drevet udviklingen af Spæncoms parkeringshus koncept.

Ved involvering af Spæncom fra projektets start sikres, at de mest optimale løsninger fastlægges med det samme, således at tiden og omkostningerne minimeres.

En stærk fuge giver tilfredse brugere
For bygherren er det vigtigt, at brugerne oplever god kørekomfort og ikke får skader på bilerne. Det er derfor vigtig, at elementsamlingerne afsluttes af entreprenøren med en elastisk fuge, så der ikke trænger basisk vand igennem samlingerne og drypper ned på bilens tag eller køler.

Køreklar overflade
Alle elementer leveres med færdig køreklar overflade uden behov for efterfølgende udstøbning af overbeton. Denne løsning sikrer, at der ikke opstår revner under bevægelser som følger af temperaturpåvirkninger. Generelt udføres Spæncoms parkeringshuskoncept, så temperaturudvidelser kan optages i konstruktionerne uden risiko for ukontrolleret revnedannelse i betonen.

Overflader, der kan blive påvirket af klorider, i form af vejsalt, udføres i ekstra aggressiv miljøpåvirkning. Øvrige overflader henføres til aggressiv miljøpåvirkning. Alle elementer produceres i høj styrke beton, og er underlagt vores løbende proceskontrol iht. ISO9001, under overvågning af Dancert som er akkrediteret af DANAK.

Forskydningssamlinger indbyrdes mellem TTP elementernes ribber udføres med rustfrie stål dorne, mens alle øvrige samlinger udføres enten som støbte samlinger eller med neoprene leje, hvilket sikrer at risikoen for korrosion af stålsamlinger er helt elimineret.

Brandmodstandsevne
Parkeringshuse placeres naturligt oftest, hvor der er tæt bebygget, og hvor der færdes mange mennesker. Konstruktionerne skal derfor dimensioneringsmæssigt henføres til CC3 (høj konsekvensklasse), når det øverste dæk er højere end 12 m over terræn. Dette medfører, at bygningen skal kunne bære sin last i 120 min. uden at kollapse og dermed opfylde R120 brandkravet jf. Eurocode. Det er muligt at dimensionere enten ud fra en standard brand eller et parametrisk brandforløb. Parametrisk brandforløb giver typisk en meget lav brandbelastning, som letter opfyldelsen af brandkravet. Spæncom har, i modsætning til alternative byggesystemer, valgt at eftervise vores p-hus systems brandmodstandsevne ud fra den ”hårdeste” af de to metoder, nemlig standard brandforløbet, som er beskrevet i Eurocode DS EN 1991-1-2. Dermed kan bygherren altid kan være helt sikker på, at myndighederne vil godkende dokumentationen for bygningens brandmodstandsevne.

Flere forskellige facadeløsninger
Facaden er parkeringshusets ansigt udadtil og skal i mange år betragtes af mange forskellige mennesker. Med Spæncoms parkeringshuskoncept er der frie muligheder for at opnå et meget varieret facadeudtryk. Ofte ønskes det, at det bærende elementsystem udføres meget transparent. Dels for at sikre luftgennemstrømning, dels for at få et lyst og venligt parkeringshus. Dette kan i Spæncoms system løses enten som en helt åben søjle-bjælke konstruktion eller en meget åben vægelement løsning. De åbne facadeløsninger kan også tilføjes forskellige foranliggende skærmløsninger i glas, stål, aluminium eller andet materiale. Endelig er der også mulighed for en færdig udvendig betonfacade løsning fra Spæncom med forskellige farver, overflader og udtryk. Med grafisk beton er der f.eks. mange muligheder for unikke mønstre, bogstaver eller billeder trykt direkte ind i betonen. Kun fantasien sætter grænsen.

For både bygherren og brugerne er der tænkt yderligere fordele ind, som er med til at fuldbyrde Spæncoms parkeringshuskoncept, som den mest optimale løsning, hvad angår totaløkonomi, kvalitet og brugervenlighed.

Betonelementerne projekteres og produceres på Spæncoms fabrikker, og sammenholdt med Spæncoms erfaringer fra andre parkeringshuse sikrer det et professionelt resultat, hvor både funktion, lovkrav, æstetik, økonomi og vedligehold er i fokus.

Rådgivning
Der er mange overvejelser og beslutninger, der skal afklares, når et P-hus skal realiseres. Spæncom vil gerne være rådgiver på alle områder, og bistå med den erfaring, der allerede er opnået med dette system. Dette sikrer et professionelt resultat, hvor både funktion, lovkrav, æstetik, økonomi og vedligehold er i fokus.

Kontakt derfor Spæncom, hvis du skal i gang med at projektere et nyt P-hus.

Skolegade P-hus
Betonelementer

Referencer på P-huse

Spæncom har gennem årene leveret betonelementer til mange P-huse, P-kældre og andre bygningstyper, hvor de daglige påvirkninger stiller store krav til konstruktionerne og til montage under vanskelige forhold.

Se referencer på P-huse
Sammen med kunden håndterer og løfter vi ethvert byggeri og indfrier dets fulde potentiale. Det er vores betonpionerer, der bygger Danmark. Kontakt os