Bygherre: Haderslev Kommune
Entreprenør: Hoffmann A/S
Arkitekt: Arkitema Architects
Kapacitet: 5.000 siddepladser
I en fortløbende og dynamisk bevægelse - som en skøjteløber på isen - binder en svunget formet teglstensvæg den nye arena og den eksisterende skøjtehal sammen til én helhed. Med sin gule teglskærm integrerer bygningen både den eksisterende hal med en ny opvisningshal, men knytter sig samtidig sammen med områdets øvrige idrætsfaciliteter i en rolig og uformel sammenhæng - en idræts campus.
For at bevare en skala der hænger sammen med de øvrige bygninger på grunden, er den ny ishockeybane gravet ned i terrænet. Det giver to fordele: Hallen forbliver i en højde, der passer til området, og man opnår en spektakulær, nærmest ceremoniel ankomstsituation ad store ramper til et fælles foyerområde - i midten - der åbner et flot kig ned i begge haller.
Spæncom har leveret og monteret huldæk, tribuneelementer, søjler, bjælker, vægge og facader.