Bygherre: Nordborg Resort Ejendomme A/S
Bygherrerådgiver: Rambøll A/S
Arkitekt: Zeni Arkitekter A/S
Areal: 50.000 m2
Center Parcs Nordborg Resort på Nordals markerer et af de mest ambitiøse og naturskønt placerede turismeprojekter i Danmark. På den 190 hektar store plads er der skabt et moderne ferieområde med 440 feriehuse, et indendørs vandland og et overdækket bycenter med restauranter, butikker, bowling, backoffice-faciliteter samt cykeludlejning, besøgsgård, strandcafé og pier. Nordborg Resort er den første feriepark i Europa, der har opnået DGNB Guld-certificering.
Som en del af byggeriet har Spæncom leveret en bred vifte af betonelementer, herunder huldæk, bjælker, søjler – både firkantede og runde – samt vægge. Elementerne har primært bidraget til de markante og funktionelle konstruktioner, som udgør rygraden i det overdækket bycenter.
Samarbejdet mellem Spæncom og bygherren Nordborg Resort, Rambøll og de andre partnere i byggeriet har været præget af høj faglighed, klare processer og en fælles ambition om at skabe et moderne resort med stærke bæredygtighedsprofiler. For Spæncom har det været et spændende projekt at bidrage til – både i kraft af omfanget og de høje krav til kvalitet og bæredygtighed i materialevalget.