Bygherre: Ingeniørhøjskolen i Aarhus
Entreprenør: A. Enggaard A/S
Arkitekt: Kjaer & Richter
Areal: 63.500 m2
Navitas er et byggeri med fokus på energi, og derfor er det et selvstændigt mål, at bygningen kommer til at fremstå som et internationalt fyrtårn for energibesparelser og anvendelse af energiteknologier. Bl.a. er byggeriet opført som Energiklasse 1.
Fordelt på otte etager rummer Navitas 38.000 m2 med faciliteter til uddannelse, forskning & udvikling, iværksætteri og erhvervsudvikling. På de to kælderetager er der et offentligt parkeringsanlæg med 450 parkeringspladser samt bil- og cykelparkering til husets brugere.
Til Navitas har Spæncom leveret huldæk, TT/TTD elementer, søjler, bjælker og vægge.