Bygherre: Gladsaxe Kommune
Entreprenør: Hoffmann A/S
Arkitekt: BBP Arkitekter A/S
Areal: 3.600 m2
Det samlede omfang af bygningsarealet er på 3.600 m2, og totalentreprisen blev vundet af Hoffmann A/S med BBP Arkitekter A/S og Moe & Brødsgaard A/S som underrådgivere.
Hos Hoffmann A/S var det projektchef Charlotte Thorsen, der styrede byggesagen, og hun kan se tilbage på et godt forløb, hvor elementleverancen blev varetaget af Spæncom A/S.
- Vi valgte at købe betonelementerne hos Spæncom, da de kunne løse opgaven bedre end de andre leverandører ved at optimere projektet, herunder bl.a. mindre vægtykkelserne, siger Charlotte Thorsen. Derudover kunne de levere hele pakken med levering og montering af elementerne, hvilket gjorde det nemt for os, da Spæncom styrede hele processen med afkald og montage, og de 32 meter lange TTS elementer kom da også på plads som perler på en snor.
- De lange TTS elementer er valgt som loftløsning i multihallen for at skabe stor rummelighed og den flotte og rå loftsflade giver sammen med de ubehandlede betonvægge og asketrægulvet et rustikt udtryk, hvor gymnasterne og de øvrige brugere skal skabe farverne. Samtidig giver det også en driftsvenlig hal.
- I de øvrige bygninger er der benyttet huldæk til etageadskillelse og tag, og væggene er her blevet overfladebehandlet.
- Som totalentreprenør er man da stolt, når vi ser, hvor flot et hus, det er blevet. De valgte løsninger er gået op i en højere enhed. Tilbagemeldingerne fra brugerne er da også yderst positive – de er meget glade og føler, at de har fået den bedste hal at boltre sig i.
Spæncom har leveret og monteret huldæk, tribuneelementer, TTS elementer, søjler, bjælker og vægge.