Bygherre: K.W. Bruun
Entreprenør: EK Entreprise A/S
Arkitekt: Lundgaard og Tranberg A/S
Areal: 17.500 m2
Vi er stolte af at have bidraget til opførelsen af Classic Car House i Kongens Lyngby, et unikt oplevelsesunivers for bilentusiaster i alle aldre. Her kan du gå på opdagelse blandt op til 300 klassiske biler og dykke ned i de fascinerende historier, der følger med hver enkelt bil.
Classic Car House er skabt med en vision om at samle alle aktiviteter relateret til klassiske biler under ét tag, og skabe et sted, der begejstrer, oplyser og underholder både unge og ældre. Her er det bilerne, der er i centrum, uanset hvem du er, eller hvad du laver.
Til dette spændende projekt har vi leveret 4.400 tons betonelementer til vores kunde. Leverancen omfattede massive dæk, huldæk, vægge, søjler og bjælker, der har været med til at skabe rammen om dette flotte bilunivers.