Campus Bornholms arkitektur arbejder med dynamiske møder mellem materialer som murværk, glas og tombak.

Det er Bornholms tre store ungdomsuddannelses- og efteruddannelsesinstitutioner, Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm, der nu har valgt at flytte sammen og danne en fælles uddannelsesinstitution.

Cubo Arkitekter har lagt vægt på, at arkitekturen til Campus Bornholm baserer sig på bæredygtighed med jordvarmeslanger og termoaktive dæk, belysning med LED og dynamisk døgnrytme-belysning, sedumtage og solceller. 

Bygningen rummer undervisningslokaler, idrætshal med tribuneanlæg med direkte adgang til udendørsaktiviteter, bade- og omklædningsfaciliteter, arbejds- og tømmergård, videns- og studentercafé – alt sammen logistisk veltilrettelagt omkring et centralt torv. Effekten er, at det daglige liv på Campus Bornholm udspiller sig i et fælles samfund med såvel delte som særskilte og individuelle funktioner som et spejl af den tilværelse, der venter de studerende uden for campus-murene.

Spæncom har leveret huldæk, TT elementer, søjler, bjælker og termoaktive dæk.