16.10.2024
Klimaregnskabet giver os en detaljeret indsigt i vores CO₂-udledning, hvilket gør det muligt at identificere og reducere emissioner på tværs af alle de områder, der er i virksomheden.
Klimaklar produktionsvirksomhed
Som en del af vores indsats har vi engageret os i Dansk Industris "Klimaklar Produktionsvirksomhed"-initiativ. Spæncoms bæredygtighedschef Niron Nirmalananthan er begejstret for dette initiativ.
”Deltagelsen i "Klimaklar Produktionsvirksomhed" har hjulpet os med at målrette vores indsats mod effektive CO2-reduktionstiltag og sikre en mere bæredygtig fremtid for Spæncom. Gennem dette initiativ har vi forbedret vores klimaregnskab ved at følge de højeste standarder, herunder GHG-protokollen, for at sikre præcise og troværdige resultater”, forklarer han.
”Vi har allerede set markante forbedringer siden 2020. Vores CO₂-udledning i scope 1+2 er reduceret med 17%, og i scope 3 med 30%. Vores mål for 2030 er at opnå en reduktion på 80% i scope 1+2 og 60% i scope 3”.
Øget indsigt gennem detaljeret data
Spæncoms klimaregnskab er blevet mere omfattende, da vi er gået fra 43 til 118 emissionskategorier, og nu er 100% af vores råmaterialer baseret på specifikke data i stedet for de generiske data, der tidligere blev brugt. Dette har givet en mere præcis forståelse af virksomhedens emissioner og har ført til, at den faktiske CO₂ udledning kan måles mere nøjagtigt.
Niron Nirmalananthan uddyber gerne den øget indsigt.
”Vi er blevet bedre på rigtig mange områder, men ét af de steder, hvor det virkelig batter, er i forhold til at optimere vores produktionsprocesser og betonrecepter, så vi kan tilbyde produkter med lavere CO₂ aftryk uden at gå på kompromis med kvalitet eller kundebehov. Siden 2020 har vi reduceret CO₂-udledningen fra vores beton med 30% pr. m³ produceret beton. Denne reduktion skyldes primært bedre data på armeringen, hvor vi har nedbragt CO₂-udledningen med næsten 50% pr. ton produceret beton, men også optimering af vores mest brugte betonrecepter har haft en stor betydning.”
For at sikre kontinuerlig forbedring vil vi fremover offentliggøre en årlig statusanalyse af vores klimaregnskab og bæredygtighedsmål, så kunder og andre interessenter kan følge med i, hvordan det går, og hvad status er på de forskellige tiltag.
”Vi vil gerne bruge klimaregnskabet til at skabe tillid og gennemsigtighed internt i vores organisation samt eksternt over for kunder og eventuelle nye samarbejdspartnere, slutter Niron Nirmalananthan.