Hør mere om, hvad vi kan gøre for dit byggeri

I Spæncom har vi længe arbejdet målrettet på at kunne hjælpe vores kunder med at honorere bygningsreglementets nye krav til dokumentation af klimapåvirkninger fra nybyggeri. Derfor er vi i dag blandt de danske producenter af betonelementer, der tilbyder EPD’er på flest produkter. Vi er samtidig helt i front, når det gælder digitaliseringen af vores EPD’er og tilbyder, som den eneste danske producent af betonelementer, digitale EPD’er i den fælleseuropæiske database ECO Platform. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde kunderne både produkt-EPD’er og projekt-EPD’er, der fortæller eksakt, hvor stort klimaaftrykket er for det konkrete produkt i det konkrete projekt.

De nye grænseværdier for, hvor stort CO2-aftrykket må være fra bygninger i deres livstid - inklusiv det CO2-aftryk, der stammer for produktionen af byggematerialer, er også et område, hvor Spæncom imødekommer kundernes behov.

Vi arbejder målrettet og løbende på at reducere vore produkters CO2-aftryk - alene inden for det seneste år har vi reduceret CO2-aftrykket markant for samtlige vores produkter. Vores ambition er at producere betonelementer med markedets laveste klimaaftryk.

Vi ønsker at være frontløber i transformationen af betonbranchen, og skal vi for alvor have reduceret CO2-udledningen i byggeriet, er vores største mulighed et styrket samarbejde om opgaven i hele værdikæden mellem bygherrer, entreprenører, arkitekter og producenter af betonelementer. Spæncom vil arbejde for, at det intensiverede samarbejde bliver en realitet.

Kontakt os for et møde

Udfyld nedenstående og vi vil sende dig et link til vores WEBINAR