Lokale tiltag

Beton er anerkendt som et meget brugbart byggemateriale takket være en imponerende styrke, evne til at modstå brand, og formbarhed i designprocessen. Den langvarige holdbarhed og minimale vedligeholdelseskrav gør beton til et omkostningseffektivt valg. Materialet fungerer som en alsidig løsning, der ikke kun tilbyder pålidelighed, men også naturlig isolering og vandtæthed, hvilket gør det ideelt til en bred vifte af konstruktioner.

Selvom beton har mange fordele, er det vigtigt at anerkende det betydelige CO2-aftryk, der opstår under produktionsfasen. Hos Spæncom er det derfor en høj prioritet at reducere klimapåvirkningen fra vores betonelementer. CO2 udledningen fra cementproduktionen udgør den største del af det samlede CO2 aftryk for betonelementer, idet den repræsenterer cirka 60% af den samlede udledning. Vi har derfor rettet vores fokus mod dette område, hvilket allerede har resulteret i en betydelig reduktion af cementforbruget. Denne reduktion er opnået ved at anvende mindre cement i betonen, erstatte cement med fillermaterialer som flyveaske og emifiller samt ved at skifte til cementvarianter med lavere CO2 udledning.

Desuden bidrager armering også væsentligt til CO2 udledningen fra vores betonelementer, idet den udgør omkring 20% af den samlede udledning. For at tackle dette har vi optimeret vores brug af armering ved at reducere mængden og forbedre den miljømæssige kvalitet af de armeringsvarianter, vi benytter i vores elementer. Siden 2020 har vi formået at forbedre CO2 udledningen fra vores armering med 50%.

Gennem vores tiltag for både cement og armering har vi opnået en samlet reduktion af klimapåvirkningen fra vores beton med 30%. Men vi er stadig langt fra målet. Hos Spæncom engagerer vi os i en række initiativer for fortsat at reducere vores klimapåvirkning, som beskrives nedenfor:

Mere effektivt materialeforbrug
- Optimering af betonrecepter, bl.a. ved at erstatte dele af cementen med filler materialer
- Genbrug af vand i produktionen gennem filtreringssystemer
- Opsamling af regnvand til brug ved savning
- Genanvendelse af betonrester
- Plastfolie samles separat og bliver vasket og granuleret, så det kan genbruges som plastikfolie
- Reduktion af armeringsforbrug vha. softwareprogrammet Optum
- Udskiftning af armering til armeringsvarianter med højere genbrugsindhold
- Affaldssortering til genbrug, som omfatter træ, pap, blød plast, hård plast, armering og isolering (Take-back).

Forbedringer i energianvendelse
- Reduktion af naturgasforbrug
- Reduktion af elektricitetsforbrug
- Fjernvarmekonvertering i Aalborg og optimeret styring af installationer
- LED belysning på fabrikker
- Udfasning af fossile brændsler
- Isolering af rør for at minimere energitab

Forbedring af produktkvalitet og -effektivitet
- Udskiftning af cementvarianter - Fra CEM I til CEM II og FutureCEM
- Optimering af varmestyring, liggetider og skæringsprocesser
- Udvikling af CO2 reducerede betonelementløsninger
- LCA beregninger på cement, isolering, armering, indstøbningsdele, forme og tilsætningsstoffer
- Udvikling af løsninger med fokus på genanvendelse og genbrug (bl.a. til design for adskillelse)