Bæredygtighedsmålsætninger

Spæncom er engageret i at minimere vores påvirkning på mennesker og miljø. Vi sætter ambitiøse mål for bæredygtighed og arbejder målrettet på at nå dem. Gennem dybdegående analyser og workshops har vi identificeret vores vigtigste fokusområder for at sikre en effektiv og målrettet indsats. Vores bæredygtighedsarbejde er opdelt i syv primære områder baseret på ESG faktorerne, hvor hvert område har specifikke initiativer, som vi løbende opdaterer og forbedrer.

Miljømæssige målsætninger (E)

  1. Reduktion af klimapåvirkning
  2. Ressource udnyttelse
  3. Lokal indvirkning (Biodiversitet) og ansvarligt design

Sociale målsætninger (S)

  1. Sikkerhed og trivsel
  2. Fremme diversitet og ligestilling

Ledelsesmæssige målsætninger (G)

  1. Kvalitet, processer og ledelsessystemer
  2. Synlighed af politikker og opdaterede adfærdskodeks

Nedenfor uddybes de syv områder

1 Reduktion af klimapåvirkningen

For at reducere Spæncoms klimapåvirkning udarbejder vi årligt et klimaregnskab og har fastsat mål for både Scope 1+2 og Scope 3.

Scope 1 og 2 dækker primært over emissioner fra vores energiforbrug og firmakørsel (områder, som vi har direkte kontrol over). Dette giver os større sikkerhed i forhold til at nå vores målsætninger. Vores mål er at reducere disse emissioner med 80 % inden 2030 sammenlignet med udledningen fra 2020 (inklusive brug af GO-certifikater).

Vores mål for Scope 1 og 2 i forhold til 2020 er at reducere CO₂-udledningen. Status for 2023 viser, at vi har opnået en reduktion på 30%

Mål 2024: Opnå en reduktion på 35% af CO₂-udledningen.
Mål 2026: Opnå en reduktion på 50% af CO₂-udledningen.
Mål 2028: Opnå en reduktion på 70% af CO₂-udledningen.
Mål 2030: Opnå en reduktion på 80% af CO₂-udledningen.

Scope 3 omfatter emissioner fra de råmaterialer, vi anvender til produktionen af betonelementer. Her er vi i høj grad afhængige af vores leverandørers indsats og samarbejde for at nå vores bæredygtighedsmål, hvilket kræver en tæt og effektiv dialog. Målet er at opnå en reduktion på 60 % inden 2030 i forhold til 2020.

Vores mål for Scope 3 i forhold til 2020 er at reducere CO₂-udledningen. Status for 2023 viser, at vi har opnået en reduktion på 17%

Mål 2024: Opnå en reduktion på 25% af CO₂-udledningen.
Mål 2026: Opnå en reduktion på 40% af CO₂-udledningen.
Mål 2028: Opnå en reduktion på 50% af CO₂-udledningen.
Mål 2030: Opnå en reduktion på 60% af CO₂-udledningen.

2 Ressourceudnyttelse

Råmaterialer spiller en central rolle i betonproduktionen, hvilket gør det essentielt at fokusere på at reducere forbruget og maksimere genanvendelsen af materialer, der ellers ville gå til spilde. Vores mål er at udnytte al spildbeton på alle vores lokationer inden 2028 og at reducere brugen af jomfruelige materialer ved at udvælge mindst ét nyt materiale hvert år.

3 Lokal indvirkning (Biodiversitet) og ansvarligt design

Vi arbejder aktivt for at beskytte biodiversiteten gennem konkrete initiativer og samarbejder.

(1) Vi gennemfører mindst ét årligt projekt for at bevare biodiversiteten

(2) Samarbejde om biodiversitet med NGO'er eller underleverandører, med det formål at undersøge alternativer, der i højere grad kan bevare og beskytte biodiversiteten. Fokusområdet er især sand og sten, da disse udgør de største mængder af vores råmaterialeforbrug

Herudover arbejder vi løbende på at optimere designløsninger af betonelementer, så vi bidrager til øget cirkularitet og reduceret klimapåvirkning. Her har vi følgende to mål:

(1) Designoptimering af minimum to betonelementprodukter om året

(2) Udvikling af et koncept for cirkulære betonelementløsninger inden 2028

4 Sikkerhed og trivsel

Vi mener, at fremtidens skal bygges med fokus på både mennesker og miljø – og det opnås bedst, når kompetence og arbejdsglæde går hånd i hånd

(1) Engagement og trivsel blandt medarbejderne (vi gennemfører hvert år en trivselsundersøgelse, der har til formål at sikre, at vores generelle trivsel udvikles positivt. Resultatet af trivselsmålingen gennemgås med medarbejderne, og sammen fastlægges forbedringsinitiativer, der indarbejdes i en samlet årlig handlingsplan for Spæncom. Målet er en engagementscore på minimum 4 (ud af 5) og en eNPS på +30

(2) Vi arbejder aktivt på at reducere sygefraværet, herunder både kort- og langtidssygefravær samt fravær som følge af arbejdsulykker. Der holdes omsorgssamtaler og mulighedssamtaler med medarbejdere, der har højere fravær end normalt. Derudover implementerer vi initiativer, der forebygger sygefravær, og disse tiltag tilpasses de specifikke behov på de enkelte lokationer

(3) Vi gennemfører sikkerheds- og proceduregennemgange gennem vores program for Visible Felt Leadership and Safety Observations (VFLSO). Her involveres relevante medarbejdere aktivt i at identificere og løse sikkerhedsrisici samt forbedre eksisterende procedurer. Målet er at gennemføre over 2000 gennemgange årligt

5 Fremme diversitet og ligestilling

Vi stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, hvor forskellige perspektiver og baggrunde bliver værdsat, og hvor alle medarbejdere har lige muligheder for at trives og bidrage til vores fælles succes. Som en del af vores engagement har vi underskrevet Dansk Industris Diversitetsløfte (DI's Diversity Pledge) og har fastsat følgende mål:

(1) At arbejde med kønssammensætningen, så mindst 20% af vores samlede medarbejderstab består af kvinder.

(2) At fokusere på alderssammensætningen blandt vores ansatte

(3) At vælge flere indsatsområder, der fremmer diversitet og ligestilling

6 Kvalitet, processer og ledelsessystemer

Vi stræber efter høj kvalitet og effektivitet gennem vores arbejde med en række interne og eksterne systemer, herunder VFLSO, som også er beskrevet tidligere. Vores mål er:

(1) At opretholde vores certificering inden for DS/EN ISO9001:2015
(2) At gennemgå og godkende procesbeskrivelser for hver afdeling mindst hvert tredje år, hvor relevante medarbejdere involveres i vurderingen af relevans og identificeringen af eventuelle mangler i de nuværende processer

7 Synlighed af politikker og opdaterede adfærdskodeks

Vi ønsker at skabe gennemsigtighed og tillid blandt interessenter og sikre et etisk og ansvarligt forretningsmiljø. Vores mål er:

(1) At offentliggøre relevante politikker på vores hjemmeside senest i 2026

(2) At opdatere vores adfærdskodeks (Code of Conduct) mindst én gang hvert andet år, hvilket også inkluderer en vurdering af PACI, ESG og anti bribery

(3) Implementere adfærdskodeks for udvalgte leverandører senest i 2025, hvor udvælgelsen sker baseret på relevans og størrelse