karriere & job

Salgsassistent med servicegen

Salgsassistent med servicegen til Aalborg
Er du en serviceminded salgsassistent med flair for detaljen? Med vækst og højt aktivitetsniveau er der behov for en person, der kan varetage salgsorienterede opgaver, som support for sælgerne, så disse kan fokusere på salg og kundepleje for dermed at tilbyde den optimale pris og tekniske løsning, der opfylder kundens behov. Derudover får du ansvaret for forskellige ad hoc opgaver.
Du kommer til at indgå i et team af dygtige kolleger, hvor samarbejde med de andre afdelinger og ikke mindst vores salgsingeniører er i fokus for at levere det bedst mulige tilbud til vores kunder.

Vi forventer derfor, at du er struktureret, omhyggelig, udadvendt og har gode samarbejdsevner.

Jobbeskrivelse
Du vil få en varierende arbejdsdag med mange forskellige opgaver. Et udpluk af dem, er som følger:
Registrering af tilbudssager
Kalkulation af tilbudsprojekter
Kvalitetssikring af modtaget tilbudsmateriale
Referent på diverse salgsrelaterede møder
Oprette ordrer og ordremapper
Foretage indkøb af kontorartikler
Håndtering af diverse møder og arrangementer (kaffe m.m.)
Håndtering af dagens post
Håndtering af rejseportal
Håndtering af fakturaer
Korrekturlæsning/oversættelse dansk/engelsk – engelsk/dansk

Personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse (f.eks. kontoruddannelse) eller erfaring i nogle af ovenstående arbejdsopgaver. Derudover vil det være en fordel (men ikke et krav), hvis du har kendskab til Autocad, Revit, Tekla eller lignende programmer.
Du arbejder struktureret, og med dit gode overblik kan du prioritere opgaverne, så tidsfristerne overholdes. Du ser udfordringer mere end problemer, og med dit engagement og gode humør bidrager du til at gøre Spæncom til et godt sted at arbejde.

Vi tilbyder
En spændende og varierende stilling i et uformelt miljø med et stærkt engagement og stor frihed under ansvar. Har du lyst til en stilling med 25-30 timer om ugen, er vi villig til at se på dette.
 
Løn efter kvalifikationer på konkurrencedygtigt niveau. Obligatorisk pensionsordning og sundhedsforsikring indgår i den samlede lønpakke.