11. marts lukkede statsminister Mette Frederiksen Danmark ned og en ny hverdag blev pludselig virkelig.

Vores produktionsfolk og montører fortsatte, i tråd med regeringens anbefalinger, med at holde hjulene i gang, mens kontorpersonalet slæbte skærme, pc’ere og mapper med hjem. Her seks uger senere kan kontorpersonalet så stille og roligt begynde at komme tilbage til en mere normal hverdag. Trods den specielle arbejdssituation er der over hele linjen blev knoklet løs, og vi har formået at få tegninger ud i produktionen, så vi har kunnet opretholde et godt flow ud til byggepladserne. Den virtuelle verden blev pludselig dagligdag, og Teams blev hurtigt installeret og efterfølgende brugt flittigt til både små og store møder. Den hjemlige arbejdsplads blev installeret for enden af spisebordet, på førstesalen med god udsigt, hos svigermor, hvor frokostordningen var et ekstra plus eller hos kæresten på den anden side af broen. Heldigvis har vi i Danmark et hurtigt og stabilt netværk de fleste steder, så den høje produktivitet kunne fortsætte, og ind imellem hjemmearbejdet er der også blevet tid til lektiehjælp og leg med de små. Arbejdstiden er blevet spredt ud over en længere periode, og nogle har arbejdet lidt om aftenen, nu det hele allievel stod fremme.

Det største afsavn har været den sociale kontakt med kollegerne og deres små sjove og skøre bemærkninger.

Stor tak til vores medarbejdere for at rykke sammen i bussen – hver for sig.