Stine Egsgaard er blevet udpeget som administrerende direktør for Spæncom, det danske datterselskab i Consolis Gruppen.

Stine Egsgaard er 48 år, og med mere end 20 års erfaring fra en bred vifte af virksomheder er hun ekspert både inden for industriområdet og ledelse. Senest har hun siden 2012 siddet som koncerndirektør og efterfølgende bestyrelsesmedlem for J. Jensen A/S, der bl.a. ejer entreprenør-virksomhederne CG Jensen og Adserballe & Knudsen.

Derudover er hun formand for Dansk Byggeris Materielsektion og sidder i flere forskellige bestyrelser, bl.a. J. Jensen Holding A/S.
Stine Egsgaard er uddannet civilingeniør i elektronik fra DTU, og hun refererer til Lars Martinsson, Vice-President i forretningsområdet ”Byggeløsninger” i Consolis Gruppen.

Stine Egsgaard udtaler: “Jeg kender Spæncom fra min tid som koncerndirektør for J. Jensen og har altid set dem som en meget professionel virksomhed med styr på tingene, takket være medarbejdere med en utrolig stor viden og erfaring. Som en del af den internationale gruppe Consolis har Spæncom potentialet til at vokse som en stærk leverandør både inden for standardiserede og specialfremstillede byggeløsninger til det danske byggesegment.”

Pressekontakt

Brug for yderligere oplysninger?

I Spæncom har vi mange spændende historier at fortælle. Vi vil gerne dele dem med journalister og andre interesserede. Derfor er du altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke finder det, du søger, eller hvis du har spørgsmål.

Kommunikationschef Per Bachmann E-mail: pba@spaencom.dk Mobil: 2844 4832
Umbraco.Web.PublishedCache.XmlPublishedCache.XmlPublishedContent
SpæncomNyt

Læs/Bestil seneste SpæncomNyt

SpæncomNyt er vores trykte magasin, hvor du kan læse om seneste tiltag eller projekter fra Spæncom. Du har mulighed for at få tilsendt SpæncomNyt ved at udfylde formularen til højre, eller du kan læse det online ved at klikke her

Ønsker du kun at modtage vores e-mail nyhedsbrev, der udkommer efter behov, så scroll ned i bunden af siden og tilmeld dig her.

Udfyld formular

Sammen med kunden håndterer og løfter vi ethvert byggeri og indfrier dets fulde potentiale. Det er vores betonpionerer, der bygger Danmark. Kontakt os