systemcertificering - ISO 9001

Spæncoms kvalitetsstyringssystem er certificeret i henhold til DS/EN ISO 9001. 

 


Gennem systemcertificeringen sikres det, foruden opfyldelse af kravene i DS/EN ISO 9001, at den ønskede produkt kvalitet leveres, og at produkterne og øvrige aftaler opfylder kravene stillet i kontrakten.

Certificeringerne bygger på projektstyring, egenkontrol, intern afprøvning og auditering.

Systemcertifikatet er udstedt efter, at Dancert har gennemgået og vurderet produktet, produktionen, den interne kontrol og Spæncoms kvalitetsstyringssystem.

 

projektstyring

Kvalitetsstyringssystemet er opbygget af procedurer og instruktioner. Gennem disse udfører Spæncoms tekniske afdelinger bl.a. projektgranskning af alle indkommende projekter, og udarbejder produktionstegninger for alle betonelementer.

Gennem dette sikres, at gældende normer overholdes, og at elementerne kan udføres i henhold til stillede kvalitetskrav - tolerancer, dæklag, betonkvalitet osv. Produktionen arbejder ligeledes efter procedurer og instruktioner, og sikrer derved, at produktionsudstyret er i orden, og at de enkelte delprocesser opfylder de fastsatte krav.

 

proceskontrol

Under produktionen gennemføres løbende proceskontrol af element-produktionens deloperationer, samt slutinspektion. Denne kontrol kan ikke forventes dokumenteret.

 

stikprøvekontrol

Der udføres statistisk stikprøvekontrol til dokumentation af, at alle delprocesser er i kontrol og til dokumentation af, at elementerne er udført konditionsmæssigt.

Stikprøvekontrollen er en egenskabsorienteret kontrol, og det statistiske slutresultat kan derfor ikke umiddelbart relateres til den enkelte sag.

 

audit

Spæncom auditerer selv hele kvalitetsstyringssystemet over en 3 årig periode ved afholdelse af intern audit. Dancert udfører ekstern auditering ved to årlige besøg hos Spæncom.