projektering for TT/TTD elementer

elementgeometri

geometri

TT plader udføres i 5 hovedtyper: TT30, TT40, TT50, TT60 og TT76 som vandrette ribbeplader i forspændt beton. Tallene angiver pladens totale højde i cm. Pladebredden er modulært 2400 mm.
hent tværsnit DWG PDF
TTD-pladerne produceres i størrelserne 78, 90 og 102 cm. Bredden er 2400 mm. 
hent tværsnit DWG PDF


længder

Afhængig af belastning. Se bæretabeller i linket øverst på denne side.

varianter

Foruden standardtyperne kan TT plader også fremstilles i afvigende bredder, idet det er muligt at variere bredden af toppladen ved hjælp af indlæg i formene. Smallere plader end 1500 mm kan imidlertid ikke udføres med begge ribber i behold.

Plader med kun én ribbe kan formmæssigt fremstilles uden vanskelighed, men er yderst problematiske eller umulige at håndtere på grund af manglende stabilitet. Både ved normal understøtning og ved transport og montage frembyder de en sikkerhedsmæssig risiko, hvorfor det ofte vil være nødvendigt at afvise sådanne varianter.

I plader med reduceret bredde er det muligt at øge tykkelsen af toppladen. Ændringen af formkanter er arbejdskrævende og dermed fordyrende. Det vil derfor normalt kun komme på tale ved større leverancer.

Der kan udføres skrå ender i vilkårlige grader. Vær dog opmærksom på overpladens bæreevne, specielt på flig af overplade ved overførsel af last fra andre bygningsdele.

armering

Forspændt armering
Der anvendes normalt liner i dimensionen 12,5 mm, der betegnes L12,5. Armeringen leveres i henhold til EN 10138.

Pladenet og bøjler
Udføres af profileret eller ribbet tråd, i henhold til EN 10080.

pilhøjde

På grund af armeringens forspænding vil pladerne få en pilhøjde, der varierer afhængig af belastning og andre påvirkninger.
Tolerancen på pilhøjden er + 50% dog minimum + 10mm.

 

vederlag

Lejedybden skal fastsættes således, at det nødvendige vederlag er til stede ved maksimale målafgivelser. Lejedybden mindre end 100 – 120 mm kan normalt ikke sikre at dette opfyldes.

Ribben vil, i kraft af den indstøbte lejeplade og den høje betonstyrke, være i stand til at overføre de lodrette belastninger, der kan forekomme i henhold til bæretabellerne. Lasten må dog ikke stå på de yderste 20 mm af ribben, og den vandrette regningsmæssige påvirkning må ikke overstige 30 kN i ribbens længderegning.

Et typiske vederlag kan opdeles i 3 dele:

1. TT-ribben
Er som standard forsynet med en indstøbt, forankret lejeplade, som bl.a skal sikre mod skader ved afspændingen.

2. Mellemlægget
Skal sikre at der ikke overføres belastning på de yderste 20 mm af ribbe og underlag, samt optage eventuelle bevægelser.

3. Underlaget
Skal optage de lodrette og vandrette kræfter, som overføres gennem mellemlægget.


indstøbningsdele

standard indstøbninger

TT plader er normalt forsynet med følgende standard indstøbningsdetaljer:

- Fugelåse eller stringer langs pladekant. Anvendes til samling af pladerne indbyrdes og anbringes efter behov – normalt med 3-4 meters mellemrum.

- Lejeplader med påsvejste ankre. Sikrer mod skader ved afspændingen samt i de endelige vederlag.

- Når pladerne skal suppleres med pladsstøbt overbeton udføres de med opdragende armeringsnet kombineret med ru overside.

- Løftebøjler nær pladeende til anhugning ved aflæsning og montage.

andre indstøbninger

Indstøbningsmulighederne er begrænset af statiske og økonomiske hensyn samt af mulighederne for placering i formene.

Kabler, mindre rør og lignende, som ønskes ført gennem ribberne umiddelbart under toppladen, lader sig let etablere, gennem indstøbte A1-polystyren klodser. De tilpassede klodser findes i 100 og 250mm længde, og i 50, 100, 150, 200 og 250mm højde, og indstøbes i overgangen mellem ribbe og topplade. Antal og dimension af klodserne begrænses i øvrigt af statiske hensyn og af lineplacering.

Huller i toppladen bør generelt holdes fri af afrundingen mellem ribbe og topplade, for at undgå vanskelige tilpasninger i formene.
Ved huller for ovenlys bør man desuden være opmærksom på at huller udføres med
10 mm smig på sidekanter så hullet er 20 mm større i begge retninger på pladeoverside.

Statiske hensyn kan begrænse størrelse eller placering af huller i toppladen, blandt andet må man sikre sig, at der er tilstrækkelig trykzone overalt.

overflader

overflader

Elementerne støbes med grå beton og overflader udføres jf. Bips publikation A24.

Pladernes underside er glat, svarende til BO 42. Ribber og formender er BO 41. Elementer for pladsstøbt overbeton leveres med ru overside, svarende til BO 53. Oversiden på elementer uden pladsstøbt overbeton er grov afrettet, svarende til BO 43, klar til pålægning af isolation.

TT pladernes ender, der normalt ikke ses i det færdige byggeri, har en grovere karakter, og de afskårne spændliner er synlige. Hvor pladeenderne ses i det færdige bygværk kan pladerne på bestilling leveres med skjulte lineender.

normgrundlag

norm

Dimensioneringsgrundlag er det europæiske normsæt – Sikkerhedsbestemmelser EC 0, Laster EC 1, Betonkonstruktioner EC 2 og Produktstandarden DS/EN 13224 – Ribbeelementer til gulve incl. Nationale annekser. 
For forbindelsen mellem TT pladen og overbeton anvendes regler tillempet efter: FIP’s Guide to good practice ”Shear at the interface of precast and in situ concrete”, Jan. 1982.

kontrolklasse

Elementerne fremstilles efter normens regler for skærpet kontrol, medens evt. pladsstøbt overbeton regnes udført i normal kontrolklasse.

miljøklasse

TT/TTD elementer tilbydes i passiv, moderat eller aggressiv miljøklasse. Dog er de forspændte liner afskåret binding med endefladen.

TT dæk med overbeton opfylder i forbindelse med en række gængse gulvkonstruktioner kravene i bygningsreglementet til såvel luftlydisolation som trinlydniveau. I øvrigt henvises til SBI-anvisning nr. 112.

tolerancer

Tolerance krav er fastlagt, så de overholder kravene i produktstandarden, DS/EN 13224 og branchevejledningen ”Hvor går Grænsen?, Beton – in situ, elementer og montage”.

 

Længde   L/1000, dog
    min.: + 10 mm
    max.: + 30 mm
Bredde   + 8 mm
Højde (H) H < 0,4 m. + 10 mm / - 5 mm
  H > 0,4 m. + 10 mm
Udsparinger og huller Størrelse + 10 mm
  Placering + 20 mm

 

Længdetolerancen er sammensat af bidrag fra afsætning, forkortelse på grund af forspænding og eventuel skæv placering af endeforskalling.

Bredde- og højdetolerancerne er normalt uden praktisk betydning. Længdetolerancerne er derimod bestemmende for valg af fugestørrelser ved sammenbygning. I praksis anvendes normalt lidt større fuger end overnævnte længdetolerance direkte skulle foreskrive.

Hvor flere TT plader ligger i forlængelse af hinanden vil en fuge på 40 mm normalt være tilstrækkelig. Ligger en TT plade mellem to faste vægge bør der ikke regnes med mindre end 30 mm luft i begge ender, når væggene placeres indenfor ± 10 mm fra korrekt position.

sekundære påvirkninger

toppladen

TT-pladernes topplade er armeret med svejst net og dimensioneret for en jævnt fordelt regningsmæssig nyttelast på 2,0 kN/m2. Hvor bæretabellerne angiver større bæreevne kan denne altså kun udnyttes hvis lasten koncentreres over ribberne. Dette gælder specielt for oplagring af materialer og lignende i byggeperioden. Tal med Spæncom i tvivlstilfælde.

Når pladerne skal anvendes som etagedæk suppleres de med pladsstøbt overbeton, der samvirker med TT-pladerne. Bæreevnen af overpladen afhænger derfor af overbetonens tykkelse, kvalitet og armering. 60 mm overbeton i B25 og normal kontrolkasse er den mindste tykkelse og mest almindelige udførelse.

Med denne overbeton og armering bestående af T6 beliggende midt i overbetonen fås eksempelvis følgende:

Bæreevner udover egenvægt, kN/m2:
T6 pr. mm 250 200 150 100

 

Med 50 mm topplade

       
Regningsmæssig 25 32 43 64
Revnevidde = 0,3 mm 5 9 15 29
Revnevidde = 0,2 mm 3 5 9 19

 

Med 60 mm topplade

       
Regningsmæssig 28 36 48 73
Revnevidde = 0,3 mm 6 10 17 33
Revnevidde = 0,2 mm 3 5 10 21

 

Linielast mellem ribberne må – i kN/m – højst andrage halvdelen af de anførte talværdier, og på frie dækkanter må linielast yderligere halveres til en fjerdedel af de anførte talværdier. Punktlaster mellem ribberne må – i kN – højst andrage 0,6 gange de anførte talværdier og på frie kanter højst halvdelen heraf, dvs. 0,3 gange talværdierne. På dæk, der belastes af tunge køretøjer eller tilsvarende uensformig belastninger, anbefales det at anvende en tykkere overbeton og tilsvarende armering. Tal med Spæncom.

overragende ender

Ved kraftigt armerede plader er spændingerne i undersiden af ribberne hidrørende fra forspændingen så store, at der ikke er overskud til optagelse af negative momenter. Som hovedregel gælder derfor, at TT-pladerne ikke må understøttes længere fra enden end løftebøjlerne, dvs. ca. 0,5 m.

tværfordeling

For plader uden overbeton, der normalt kun anvendes som tagplader, er der normalt ikke behov for tværfordeling. Når pladerne suppleres med en armeret, pladsstøbt overbeton opnås en tværfordelende evne, der er tilstrækkelig til alle normale anvendelser. Er der undtagelsesvis behov for at fordele større enkeltkræfter eller linielaste, må der foretages en vurdering i hvert enkelt tilfælde, da fordelingsevnen afhænger af stivhed og armering i begge regninger.

skivevirkning

TT-plader uden overbeton kan udnyttes til skivevirkning på samme måde som TT-plader – altså ved hjælp af svejsesamlinger til forskydningsoptagelse og pladsstøbte stringere til optagelse af træk- og tryk- resultanterne.

For plader med overbeton opnås skivevirkning uden videre i overbetonen, der som regel også kan optage stringerkræfterne. Overbetonen muliggør ligeledes en direkte overførel af skivekræfterne til de afstivende vægge.

sidepåvirkning

TT-pladerne har stor stivhed i sideretningen og er derfor velegnede til at optage tværkræfter i toppladens plan. Tværkræfter af væsentlig størrelse kan imidlertid ikke overføres til vederlagene gennem ribberne alene, men kan for eksempel overføres gennem et passende antal armerede udstøbninger af ribbemellemrummene.

 

Version H