nyheder

Konstruktionstekniker til Kolding

20-07-2017

Spæncom A/S er inde i en stabil periode med vækst og mangler en konstruktionstekniker til at styrke projekteringsafdelingen i Kolding. Vil du være en del af et stærkt team af dygtige kolleger, som alle arbejder på det fælles mål om at udvikle og levere betonelementer og -løsninger af høj kvalitet? Vil du arbejde i en bred stilling med mangfoldige og spændende opgaver? Og vil du være del af en virksomhed med gode udviklingsmuligheder?

 

Om virksomheden
Spæncom A/S er en af Danmarks førende leverandører af betonelement løsninger til alle former for byggerier. Virksomheden er leverandør til alsidige opgaver såsom kontordomiciler, etageboliger, kulturbyggerier, skoler, P-huse, stadioner, tanke og lignende. Totalt beskæftiger Spæncom ca. 500 medarbejdere i Danmark – fordelt i Aalborg, Kolding, Hedehusene og Vemmelev. Af projekter Spæncom har været en del af, kan følgende nævnes: Metropolis i København, Grundfos Kollegiet i Aarhus, Field’s i København, Moesgaard Museum i Højbjerg og Operaen i København. Dette er blot for at nævne nogle af de spændende projekter, Spæncom er en del af. Spæncom A/S er kendt for at udvikle og levere betonelementer og – løsninger af høj kvalitet. Der er stor fokus på tidlig involvering som et skridt mod større produktivitet og involvering. Ligeledes arbejdes professionelt med 3D og BIM, som værktøjer til at opnå et bedre og mere optimeret projekt.

 

Om jobbet
Du kommer til at arbejde med optegning og modellering af betonelementer. Herudover får du mulighed for at granske de indkomne projekter og opsøge nødvendige oplysninger fra eksterne rådgivere. Du får til opgave at generere arbejdstegninger til produktionen fra 3D modeller og udføre kollisionskontrol i 3D. Dine ansvarsopgaver er også:
• Elementgeometri
• Nummerplaner
• Placering og geometri af armering
• Placering af diverse indstøbningsdele
• Fordeling af elementer på leveringsafsnit

Du vil også få ansvaret for at sikre, at diverse interne og eksterne standarder og vejledninger overholdes og medvirker til, at tidsplaner/produktionsplaner overholdes.

 

Faglige kvalifikationer
Du er uddannet bygningskonstruktør, byggetekniker, teknisk designer eller har anden relevant uddannelse inden for byggeri. Du har formentlig solid erfaring med modellering inden for bygningskonstruktioner og har et godt kendskab til Auto Cad, Tekla og/eller Revit. Du får mulighed for at blive specialist inden for betonkonstruktioner, samt blive del af et godt fagligt miljø med mangfoldige opgaver.

 

Personlige kvalifikationer
Du er omhyggelig, udadvendt og har gode samarbejdsevner. Du trives med en praktisk tilgang til opgaverne og har det fint med direkte kommunikation til produktionsenheden. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du er en teamspiller og bidrager positivt til holdet. Du trives i et uformelt miljø, hvor humor er en del af hverdagen.

 

Virksomheden tilbyder
Et spændende og varieret job i et dynamisk og uformelt miljø, hvor arbejdsglæde er i centrum – og hvor du kan være med til at gøre en forskel. Virksomhedens projekteringsteam består af ca. 50 dygtige og engagerede kolleger. Individuelt oplæringsprogram medfølger, hvor du bliver klædt på til at varetage opgaven. Løn efter kvalifikationer på konkurrencedygtigt niveau. Obligatorisk pensionsordning og sundhedsforsikring indgår i den samlede lønpakke.

 

Er du interesseret?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Tiltrædelse hurtigst muligt. Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Allan Jessen fra Peak Rekruttering på 27 79 54 49.