nyheder

Ny adm. direktør for Spæncom

01-06-2016

 

Spæncom, en af Danmarks førende leverandører af betonelementløsninger til den danske byggebranche, har udnævnt Torben Bloch Nielsen som administrerende direktør for Spæncom og deres norske søsterselskab Spenncon. Begge virksomheder er en del af Consolis gruppen. Torben Bloch Nielsen, 44 år, indtræder I Consolis gruppen fra en stilling som divisionsdirektør hos MT Højgaard, hvor han havde ansvaret for byggeriet i Jylland og på Fyn. Torben medbringer omfattende viden om kundeprogrammer inden for nybyggeri og renovering. Torben er uddannet anlægsingeniør og har efterfølgende taget en MBA.